PhonePhone+45 59 44 97 91CartCart0

Søg efter produkt

Hvordan vælges den rette bomlift?

05-07-2019
| PersonlifteBomlifteKnækarms-bomliftTeleskopbomlift
Hvordan vælges den rette bomlift?
Bliv klogere på bomlifte. Her finder du M.J. Hydrauliks korte vejledning, således du kan vælge den rigtige bomlift, her er kort beskrevet hvad man skal huske at tage højde for?

En bomlift, som også kaldes teleskoplift eller knækarmslift, er én af mange forskellige typer af lifte man kan anskaffe sig.

En bomlift er en lift, man kan benytte sig af uden nødvendigvis at skulle benytte maskinens støtteben. En bomlift kan typisk række langt, da den har en masse kontravægt at gøre godt med. Når det kommer til tag-, facade- og fugearbejde, er bomlifte særdeles effektive. De egner sig særligt godt til store opgaver så som renovering af tage og ved ventilationsudskiftning i store højder. V

Når man skal leje, købe eller lease en bomlift skal man først finde ud af hvilken bomlift man har behov for, her kan man stille sig selv følgende spørgsmål:

  • Skal liften benyttes inde eller ude?
  • Hvordan er underlaget liften skal kører på?
    - udendørs, skal den være terrængående eller er det evt. nok at benytte køreplader?
    - er terræn meget ujævnt, så kan støtteben være en nødvendighed for at nivellere liften.
  • Ønskes batteri- eller dieseldrift eller måske en hybrid?
  • Hvilken arbejdshøjde er der behov for? (husk at arbejdshøjde = platformshøjde + 2 meter)
  • Er der krav til udlæg/udrække?
  • Er der forhindringer den skal kunne nå ind over?
  • Er der behov for en stor eller lille mandskabskurv?
  • Er der behov for at platformen er udskydelig?
  • Er der krav til minimum kapacitet i kurven?
  • Er der krav til f.eks. generator der kan levere strøm i kurven til brug af el-værktøj m.v.?
  • Er der særlige krav til specifikationer:
    - transport højde/bredde? Skal den f.eks. gennem dør-/portåbninger.
    - er der særlige krav til vægten, for eksempel gulve/fortov med særlige belastningskrav

 

Når ovenstående er på plads, så kan man kigge på den eksisterende typer af bomlifte, de er kort beskrevet herunder.

Bomlift typer

Diesel drevne bomlifte
Den fortsat mest populære kategori af bomlifte er de diesel drevne bomlifte, dette netop fordi diesel drevne bomlifte er særdeles velegnede til anvendelse på byggepladser og i terræn som ellers er svært fremkommeligt for "normale" lifte. Diesel drevne bomlifte har som udgangspunkt ingen støtteben og de er derfor hurtige og effektive at flytte rundt og stille op.

Batteridrevne bomlifte
Batteri bomlifte er særligt anvendelige på fabrikker, haller og til generel indendørs drift. De er ligeledes som udgangspunkt uden støtteben og de er derfor hurtige og effektive at flytte rundt og stille op. Dog skal det nævnes at batteridrevne bomlifte bliver mere og mere populære og at de efterhånden vælges oftere og oftere, på sigt vil de med garanti slå de dieseldrevne bomlifte.

Ved valg af batteridrevet bomlift, gøres opmærksom på, at når liften ikke benyttes, så skal den indbyggede oplader være tilsluttet strømudtag således den selv står og vedligeholder batterierne.

Hybrid bomlifte
Hybrid bomlifte dækker over lifte som har en kombination af el-drift og brændstofdrift, udbuddet inden for hybride bomlifte er vokset kraftigt de seneste år. En hybrid bomlift er særlig anvendelig hvis kunden har brug for at arbejde både indendørs og udendørs. Én af de mange andre fordele er, at hybride bomlifte har mulighed for at benytte el-drift og derved minimere forurenings- og støjniveauet.

Ved valg af batteridrevet bomlift, gøres opmærksom på, at når liften ikke benyttes, så skal den indbyggede oplader være tilsluttet strømudtag således den selv står og vedligeholder batterierne.

Knæk-arm eller lige bom

Når man har valgt hvilken driftsform man ønsker så skal man se på konstruktionen af liften, om det er en "bomlift med lige arm" også kendt som "teleskop bomlifte" eller om det er en "knæk-arms bomlifte" også kendt som "dobbelt pantograf lifte".

Knæk-arm
Lifte designet med knæk-arm eller dobbelt pantograf bomme, giver i forhold til ligearms teleskop lifte, mulighed for at udføre op & over bevægelser, det vil sige forhindringer som parkerede biler m.v. er ikke længere en forhindring, brugeren har mulighed for at parkere helt tæt på det emne man skal arbejde på, og mulighed for at komme op over forhindringer. Opbygningen af liften med kombination af teleskop og led, giver liften et fantastisk arbejdsdiagram når man sammenligner med traditionelle ligearms teleskoplifte.

Lige-arm
Med ligebom lifte skal man parkere længere væk fra det emne man skal arbejde på, eftersom teleskopbommen ikke har et “knæk” der gør at liften kan arbejde “op / over”, derved skal liften i stedet teleskopere skråt op til det emne man skal nå op til. Fordelen ved denne liftype er, at liften ofte er hurtigere at betjene og en smule mere stabil, eftersom der ikke er så mange led på bommen som ved knæk-armslifte.

Husk at du naturligvis er velkommen til at kontakte vores salgsteam, her er vi klar med kyndig vejledning og et godt tilbud!

Sitemap
CloseClose